Der kommer enkelte solstrejf i weekenden

Står weekenden i juleindkøbenes tegn, er det en god idé at tage en paraply med i byen. Weekenden er fuld af skyer, der også giver regn. Den største chance for sol er søndag i de østlige egne, hvor solen kommer frem i løbet af formiddagen.

Lørdag bliver det mest skyet og til tider regn. Det bliver blæsende med temperaturer mellem tre og seks grader. Søndag forsætter det skyede vejr. Det klarer en smule op, men i løbet af eftermiddagen og aftenen kommer regnen tilbage fra sydvest. Det bliver en smule varmere med temperaturer mellem fem og otte grader.

Mandag er der fortsat skyet, men tørt.

/ritzau/

Lunt vejr med skyer og regn præger weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret