Derfor droppes sag mod beredskabschef

Undersøgelsen skulle klarlægge, om Sillemann - som anklagerne lød - havde bedt brandmænd om at reparere sit hus i arbejdstiden. Men det ønsker kommunen ikke længere at få vished om, fordi Sillemann nu ikke er ansat.

- I og med at han har sagt op hos os, ser vi intet grundlag for at gå videre med sagen, siger kommunens konstituerede kommunaldirektør, Bjørn Thomsen.

Spørgsmål: Kunne I ikke tænke jer at vide, om det er falske eller sande anklager?

- Jo, måske, men han har jo sagt op, og dermed er sagen afsluttet, siger Thomsen.

Bjørn Thomsen erkender, at det vil give whistleblower-ordningen et troværdighedsproblem, hvis anonyme anklager - som kan vise sig at være falske - kan koste en mand jobbet.

I dette tilfælde er det argument dog ikke noget, der får kommunen til at fortsætte undersøgelsen.

- Jo, det vil være et problem. Men han har sagt op, og dermed er sagen afsluttet fra vores side, siger Thomsen.

Whistleblower-ordningen blev indført 1. december 2011 og giver ansatte i kommunen mulighed for at henvende sig anonymt, hvis de har kendskab til, at der foregår noget ulovligt.

I alt har kommunen haft fire sager, hvoraf én ifølge Bjørn Thomsen viste sig grundløs, mens to - heriblandt denne om beredskabschefen - er lukket. Den fjerde undersøges stadig.

- Idéen med ordningen var at give en kanal mere at tjekke forvaltningen på. Min vurdering var oprindeligt, at der ikke var behov for det, men fire sager, uanfægtet at de måtte være grundløse, viser, at der har været et behov, siger Thomsen.

Økonomiudvalget kan som kontrolinstans beslutte, om en sag skal genåbnes. Whistleblower-ordningen skal evalueres i løbet af foråret.

/ritzau/