Et dansk forskerhold fra Herlev Hospital kan nu som de første i verden påvise en ny vigtig årsag til, at så mange udvikler KOL eller "rygerlunger," som sygdommen kaldes, skriver B.T.
Personer, der mangler et særligt protein i lungerne, og som samtidig ryger, har 2,5 gange højere risiko for at blive ramt at den frygtede sygdom. Herlev-lægerne afslører deres nyopdagelse i verdens førende videnskabelige tidsskrift for lungesygdomme, American Journal of Respiratory Medicine, der udkommer 1. januar.
- Vi har undersøgt 48.000 danskere og fundet beviser på, at hvis man er født med et for lavt indhold af et bestemt protein i lungerne, og man så begynder at ryge, ja så er man i langt højere grad i farezonen med hensyn til at udvikle KOL. Med den viden kan vi i fremtiden screene en del af patienterne for denne defekt og gøre en ekstra indsats for at få dem til at holde sig fra at ryge, siger professor, overlæge Børge Nordestgaard, klinisk biokemisk afdeling, Herlev Hospital, og leder af forskerholdet bag den aktuelle nyopdagelse, til B.T.
Surfactant protein er nødvendigt for, at lungerne kan fungere normalt. Børn, som fødes helt uden dette protein i lungerne, dør i løbet af få døgn.
Proteinet spiller en vigtig rolle ved at nedsætte overfladespændingen i lungerne - svarende til, hvad sulfo gør i opvaskevand. Mangler dette protein helt, så klapper lungerne ganske enkelt sammen, siger professoren.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker