Det er tilfældet, fordi Folkekirken ikke har selvstyre med et øverste Kirkeråd, som grundloven egentlig tager udgangspunkt i, fortæller den tidligere stiftamtmand og nuværende formand for Selskab for Kirkeret, Ph.d. Peter Christensen.
- Det er egentligt ejendommeligt, at man slet ikke har været opmærksom på denne situation.
- Men det vil være nærliggende - når der skal kigges på en ny styringsstruktur af Folkekirken - at Folkekirken selv kommer til at bestemme, hvilke kirker, der skal lukkes, siger Peter Christensen.
Selvom det er ministeren, der i sidste ende har bemyndigelsen til at lukke kirkerne, har der tidligere været lang tradition for, at der bliver taget hensyn til de enkelte menighedsråd og lokale kirkemyndigeder.
For nogle år siden anbefalede stiftsrådet i København at lukke cirka 10 kirker, men da de lokale menighedsråd var imod, valgte ministeren at droppe anbefalingen.
I den igangværende diskussion om kirkelukninger anbefaler Peter Christensen, at man særligt lytter til stiftsrådet og ikke menighedsrådene
- Stiftsrådet er jo et godt og rimeligt demokratisk forum til sådanne drøftelser, selvom det strengt taget ikke er en del af dets opgaver.
- Der skal selvfølgelig lyttes til menighedsrådene, og det da også sket i København, men realistisk set, er det vel få menighedsråd, der vil gå foran og foreslå deres kirke nedlagt, siger Peter Christensen.
Selskab for kirkeret har i et forslag til en ny kirkelig forfatning fra 2011 foreslået, at der nedsættes et bestemmende Kirkeråd, som kan overtage flere af Kirkeministerens nuværende beføjelser, heriblandt lukningen af kirker.
Kirkeministeren arbejder for tiden med at sammensætte et udvalg, der skal se på en ny styringsstruktur af Folkekirken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde