Det skal være sværere at snyde i skat, men samtidig lettere at udfylde sin årsopgørelse.
Når den næste årsopgørelse dukker op på skærmen eller med posten, vil der være færre muligheder for at rette i oplysningerne. Skat har simpelthen "låst" tallene, skriver Søndagsavisen.
Skat har gennemført en detaljeret kontrol af over 10.000 selvangivelser fra 2006. Ud fra den kontrol vurderer Skat, at der i alt er fejl i næsten 350.000 selvangivelser.
- En stor del af fejlene skyldes, at folk retter i de fortrykte oplysninger i årsopgørelsen, hvor Skat allerede kender tallene. Vores undersøgelser viser, at folk i 90-95 procent af tilfældene retter forkert, siger kontorchef i Skat Klaus Østergaard Jensen.
Skat skønner, at fejlene i alt beløber sig til 6,5 milliarder kroner. Derved slap skatteyderne ved en fejltagelse eller decideret snyd slap for at betale 5,8 milliarder kroner.
I første omgang vil Skat fastlåse poster som jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og hædersgaver.
Hvis resultatet falder godt ud, vil store felter som lønindkomst, renteudgifter og renteindtægter, fagligt kontingent og bidrag til a-kassen også blive låst.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker