Både en tunnel, men også en ny bro er i spil som erstatning for den efterhånden skrantende Storstrømsbro. Det kom frem på fredagens orienteringsmøde, hvor Banedanmark fremlagde den tilstandsrapport, de af Transportministeriet var blevet bedt om at udarbejde.
Der arbejdes fortsat på fem scenarier for at løse problemet med broen, der i mandags atter åbnede for togtrafik, efter at have været lukket i over en måned. Men hvilken løsning der hæles mest til, ville Banedanmark ikke afsløre på mødet, fortæller Folketidendes journalist, der var til stede under mødet.
Han fortæller dog, at det på mødet kom frem, at det hurtigt skal afgøres, om man vil anbefale en bro eller tunnel.
- Og en bro vil nok være det billigste, lød det i den forbindelse fra Martin Munk Hansen, der er anlægschef hos Trafikstyrelsen.
At der er behov for at gribe til handling, understreges af, at den renovering af broen, der i øjeblikket foretages, kun er med til at bringe broen tilbage på dens oprindelige niveau. Der vil under alle omstændigheder derfor være brug for en opgradering, før broen kan klare den godstrafik, som Femernforbindelsen vil føre med sig.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker