Det Kongelige Teater afviser i en pressemeddelelse blankt, at der skulle være tale om "kokainmisbrug i balletten".
Morgenavisen Jyllands-Posten skriver med henvisning til en fortrolig rapport om forholdet mellem ledelse og dansere, at "et stigende kokainmisbrug har skabt et elendigt arbejdsmiljø og en uholdbar ledelsessituation".
- De viderebragte rygter om stofmisbrug er ikke underbyggede og kan ikke verificeres, udtaler teaterchef Erik Jacobsen.
- Teatrets ledelse har undersøgt sagen og finder, at påstandene er grundløse.
- Teatret har en fast misbrugspolitik, og som en del af personalepolitikken er en psykolog og misbrugskonsulent tilknyttet, som medarbejderne på anonym basis eller efter opfordring fra ledelse eller kolleger kan henvende sig til, siger Erik Jacobsen.
- Ballettens ledelse har generelt stor fokus på sundhed og ernæring. Herudover er der sat en række initiativer i gang som opfølgning på konsulentrapportens beskrivelser af samarbejdet i balletten, hedder det videre i pressemeddelelsen.
Teaterchefen mener, at Den Kongelige Ballets dansere "ikke fortjener denne mistænkeliggørelse".
- Det er urimeligt, at der på et useriøst grundlag viderebringes udokumenterede rygter om Det Kongelige Teaters medarbejdere, udtaler Erik Jacobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker