Det står skidt til med økonomien på Det Kongelige Teater. Så skidt, at det kan få vidtrækkende konsekvenser fremover.
Det fremgår af teatrets netop offentliggjorte årsrapport. Her skriver nationalscenens ledelse i skikkelse af teaterchef Erik Jacobsen og bestyrelsesformand Lars Pallesen:
- Vi er på vej til at svække Det Kongelige Teaters rolle som kulturbærende institution i det danske samfund.
I 2010 var Det Kongelige Teaters underskud på 8,8 millioner, hvilket særligt tilskrives et svigtende billetsalg.
Det er tredje år i træk med milliongæld, og der er umiddelbart ikke udsigt til lysere tider: Med det seneste underskud kommer teatret ikke af med dets gæld før i 2015.
På den måde bryder Det Kongelige Teater loven, der foreskriver, at det ikke må have gæld i fire år i træk.
Det erkender bestyrelsesformand Lars Pallesen i et brev til kulturminister Per Stig Møller (K), som DR Kultur har fået aktindsigt i.
- Resultatet for 2010 betyder samtidig, som tidligere meddelt, at det ikke er realistisk, at teatret kan overholde bevillingsreglerne med udgangen af 2011, skriver Lars Pallesen i brevet fra den 16. marts i år.
Den økonomiske krise på Det Kongelige Teater har været kendt længe, men at det står så slemt til, at nationalscenen bryder reglerne, får Per Stig Møller til at reagere.
- Selvfølgelig er det et alvorligt problem. Derfor er vi gået i gang med at se grundigt på regnskaberne. Vi er i gang med at gennemstøve det hele, siger Per Stig Møller til DR Kultur.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde