Det lysner for flytrafikken i Københavns Lufthavn
Et skift i vinden betyder, at Københavns Lufthavn igen kan bruge de ønskede baner til flytrafikken.
Og dermed bør antallet af aflysninger og forsinkelser falde drastisk, siger pressechef Søren Hedegaard Nielsen.
- Vi er tilbage i drift på begge baner. Tidligere brugte vi tværbanen, men nu har vi begge parallelbaner i drift, og det regner vi med at have resten af døgnet, hvilket betyder, at vores kapacitet stiger gevaldigt.
- Antallet af forsinkelser og aflysninger bør således falde drastisk nu.
Der vil dog stadig være nogle ophobninger med nogle forsinkelser fra dagens tidlige snekamp, men de vil blive færre i løbet af aftenen.
Søren Hedegaard Nielsen kan dog ikke garantere, at der ikke kommer flere aflysninger.
- Der er ikke noget, der hedder normalt, når der falder 10-20 centimeter i løbet af et døgn, men helt klart færre aflysninger - og på et eller andet tidspunkt vil vi også begynde at få bugt med forsinkelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned