Ungdommens store forbrug af internetbaserede medier har været en afgørende faktor for, at Mediestøtteudvalget foreslår, at internetmedier også skal have del i mediestøtten.
Udvalget har gennemgået udviklingen af befolkningens medieforbrug og har lagt særlig mærke til, at de unge i stigende grad benytter sig af internet-baserede medier. Derfor er udvalget enige om, at støtten i fremtiden også skal omfatte internetmedier.
- Mediestøtte skal bidrage til et mangfoldigt medieudbud med relevant og kvalificeret indhold, der udbredes til flest mulige borgere i Danmark, siger udvalgets formand, Henning Dyremose.
Fredag offentliggør udvalget rapporten "Demokratistøtte - fremtidens offentlige mediestøtte".
Udvalget lægger op til, at mediestøtten fremover omlægges fra en distributionsstøtte til i højere grad at være en produktbaseret støtte.
Rapporten præsenterer tre mulige modeller for fremtidens mediestøtte: En, der fordeler pengene mellem de platforme, vi kender i dag. En der fordeler uafhængigt af platform og en, der kombinerer de to modeller.
Udvalget mener ifølge Dyremose, at den sidste model "bedst sikrer både de eksisterende medier og udvikling af nye medier".
- Mediestøtten er en demokratistøtte, og den har bred politisk tilslutning. Udvalget har fra første færd haft mediernes demokratiske samfundsmæssige funktion som ledestjerne, siger Henning Dyremose og tilføjer:
- Også borgernes ændrede medievaner - herunder de unges brug af nye medier - har spillet en central rolle i udvalgets overvejelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde