Det sidste rejsemål kan lukke - Grækenland forbi smittegrænse
Grækenland er i øjeblikket det eneste land, hvor de danske myndigheder uden store forbehold ikke fraråder rejser. Men i næste uge kan det meget vel ændre sig på grund af stigende smitte i landet. (Arkivfoto)
Foto: Murad Sezer/Reuters
Murad Sezer/Reuters
Grækenland krydser de danske myndigheders grænse for, hvor meget smitte der tillades for åben rejsevejledning.
Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser til stort hele verden med undtagelse af Grækenland, Norge, fem regioner i Sverige samt Slesvig-Holsten i Nordtyskland.
Men listen kan blive endnu kortere i næste uge, hvor Grækenland ser ud til at ryge af, da landet har passeret de danske myndigheders grænse på maksimalt 30 smittede om ugen per 100.000 indbyggere.
Grækenland har i gennemsnit haft 31,9 smittede per 100.000 indbyggere. Det viser tal fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse (ECDC). Til sammenligning er tallet i Danmark cirka på 57.
Grækenland er det eneste rejsemål, hvor man kan rejse til uden de store forbehold i Udenrigsministeriets rejsevejledning - så længe man udviser forsigtighed.
I Norge frarådes rejser ikke, men her er der et krav om, at man går ti dage i karantæne ved ankomst, mens det for Sverige og Tyskland kun er enkelte regioner, hvor man ifølge Udenrigsministeriet godt kan rejse til.
Grækenland har de seneste måneder været et af de mest populære rejsemål for de danske charterselskaber, da rejser er blevet frarådet til destinationer som Tyrkiet og Spanien på grund af for høj smitte.
Udenrigsministeriet opdaterer sin liste over rejsevejledning hver torsdag. Derfor kan billedet potentielt nå at ændre sig for Grækenland, men de seneste dage har smittetallene været stigende.
Rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriet er kun anbefalinger. Det er dermed ikke ulovligt, hvis man ikke følger dem.
Hvis man rejser til et land, hvor der frarådes rejser, er opfordringen fra myndighederne at gå 14 dage i isolation, når man kommer hjem.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker