Det skal undersøges i DSB-skandalen
Som en reaktion på DR's afsløring af, at DSB har betalt pr-bureauet Waterfront for at holde journalist Lars Abild beskæftiget, så han ikke kunne skrive kritisk om DSB, har Transportministeriet og DSB bestilt en uvildig undersøgelse af forløbet.
Undersøgelsen, som skal gennemføres af advokatfirmaet Bruun & Hjejle, vil blive gransket af Kammeradvokaten. Resultatet ventes færdigt senest 15. marts.
Undersøgelsen skal omfatte følgende forhold:
1. Redegørelse for samarbejdet mellem DSB og Waterfront Communications A/S, herunder de dispositioner, som Waterfront Communications A/S på DSBs vegne måtte have truffet over for journalist Lars Abild.
2. Vurdering af samarbejdet, herunder om DSB eller Waterfront Communications A/S har overtrådt retsregler eller udvist uetisk forretningsadfærd.
3. Redegørelse for hvilke nuværende eller tidligere ansatte i DSB, der har været involveret i eller haft kendskab til eventuelle retsstridige eller uetiske dele af samarbejdet.
4. Vurdering af, om DSB har grundlag for at tage ansættelsesretslige skridt over for nuværende eller tidligere ansatte.
5. Eventuelle anbefalinger, som forløbet giver anledning til.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker