* Nord Stream 1 og 2 er to parallelle gasrørledninger, der transporterer naturgas fra Rusland til Tyskland. De løber begge igennem Østersøen tæt forbi Bornholm.
* Der er konstateret tre læk på ledningerne - to på Nord Stream 1 og et på Nord Stream 2. Det er sket i havet ud for Bornholm, men i internationalt farvand.
* Der er sket skader uden fortilfælde på gasledninger. Hvordan det er sket, vides endnu ikke. Det er ved at blive undersøgt, og det vides ikke, hvornår de kan tages i brug.
* Ingen af ledningerne er for tiden i drift. Nord Stream 1 har været lukket siden starten af september, mens Nord Stream 2 aldrig er taget i brug. Der var dog gas i begge ledninger.
* Målestationer i både Danmark og Sverige har mandag registreret kraftige eksplosioner under vandet i samme område som gaslækagerne fra Nord Stream 1 og 2.
* Svensk politi har indledt en efterforskning på baggrund af mistanke om tilfælde af grov sabotage på Nord Stream–forbindelserne. Det skriver den svenske radioavis Ekot.
Kilde: Reuters, SVT, Energistyrelsen, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Nord Stream AG.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker