Det ved vi om albinoer
* Det er yderst sjældent, at man ser albino-kænguruer. Der er dog født nogle før i Danmark i nyere tid, blandt andet i Enghave Naturpark i Gjerndrup og i Zoopark Sydsjælland.
* I naturen overlever albino-kænguruer som andre albinoer sjældent, dels fordi de med deres dårlige camouflage har svært ved at gemme sig for rovdyr, dels fordi den genetiske defekt, som deres albinisme skyldes, gør dem sårbare over for sol.
* Albinoers øjne kan ikke tåle kraftigt lys, og de kan lettere blive solskoldede, hvilket kan føre til hudkræft. I fangenskab kan man dog give albinoer forhold, så de kan klare sig.
* Albinoer ses hos alle pattedyr, fugle og krybdyr, også hos mennesker.
* Deres genetiske fejl gør, at albinoer slet ikke eller kun i forringet grad kan producere farvepigmentet melanin og derfor mangler farve i pelsen, huden og øjnene.
* De røde øjne, man ser hos fuldblodsalbinoer, skyldes, at man kan se blodårene på nethinden i indersiden af øjet igennem iris (regnbuehinden), den farvede hinde rundt om pupillen.
* Af berømte albinoer findes blandt andet en pukkelhval i Australien og en delfin i Louisiana samt i fangenskab en gorilla (Barcelona Zoo) og en pingvin (Bristol Zoo).
Kilde: Zoolog Mogens Trolle, Zoologisk Museum i København
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde