Dette lider de hjemvendte soldater af

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) lavede tidligere i år et en undersøgelse af de cirka 26.000 danske soldater, som har været udsendt på internationale missioner for Danmark mellem 1992-2009.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hver sjette af dem har siden udsendelsen enten fået en psykiatrisk diagnose, medicin mod psykiske sygdomme eller behandling for stofmisbrug.

Se her, hvilke diagnoser soldaterne har fået:

* Posttraumatisk hjernesyndrom: 1 procent.

* Skizofreni: 3 procent

* Depressiv enkeltepisode: 25 procent

* Tilbagevendende depression: 11 procent

* Reaktion på svær belastning (herunder posttraumatisk stress-syndrom): 56 procent

* Personlighedsændring efter katastrofal oplevelse: 2 procent

* Behandlingsdom: 1 procent

Ifølge rapporten er der over tid sket en stigning over tid i antallet af kontakter til det psykiatriske sundhedssystem. Stigningen sker særligt tre-fem år efter udsendelsen.

Kilde: SFI

/ritzau/