DF: DR bør ikke sende EM-finale
Når Italien og Spanien i aften tørner sammen i aftenens EM-finale i fodbold vil millioner sidde klistret foran tv-skærmene. Både TV2 og DR sender finalen direkte, og det er en fejl, mener Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus.
DF-medieordføreren inddrager nu kulturminister Uffe Elbæk (R) i sagen
- Jeg elsker en god fodboldkamp, men der skal altså også være noget på tv søndag aften for de mange, der mener, at en fodboldkamp blot er 22 voksne mænd, der render forvirret rundt efter en bold, siger Morten Marinus.
- Det er galt nok, at DR sender den ene genudsendelse efter den anden, men man bør altså fremadrettet overveje nøje, om man i den bedste sendetid søndag aften ligefrem behøver sende det samme som TV2.
Marinus vil derfor rette henvendelse til kulturministeren i sagen. Ministeren skal vurdere, om DR har prioriteret rigtigt i denne sag, eller om ministeren mener, at DR fremadrettet skal prioritere anderledes.
- Det er nu ikke sådan, at jeg synes, at vi politikere skal bestemme ned i detaljer om, hvad DR nu skal sende eller ikke skal sende.
- Men her mener jeg, at man har truffet den helt forkerte beslutning, og nogen skal jo tale på vegne af de mange danskere, der betaler en høj licens og som ikke gider se fodbold søndag aften, siger Marinus.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker