DF forlanger redegørelse af minister i sag om speciallæger
DF kræver forklaring fra minister på, hvorfor antallet af patienter hos speciallæger angiveligt begrænses.
Dansk Folkeparti kræver en redegørelse fra sundhedsminister Nick Hækkerup (S) på baggrund af Konkurrencestyrelsen kritik af Speciallægeforeningen (Faps).
Ifølge styrelsen overtræder Faps konkurrenceloven ved at opfordre hver enkelt praktiserende speciallæge til at begrænse antallet af behandlinger og holde fri eller tage på kursus, når en bestemt omsætning er nået, skriver Jyllands-Posten.
- Det hænger ikke sammen, hvis det viser sig, at speciallægerne går på ferie for at undgå at tage patienter ind. Så er det kun dem med en sundhedsforsikring, der kan komme til, og det siger sundhedsministeren, at han er imod, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).
- Vi skal have fundet ud af, hvad der er op og ned i denne her sag. Der er mange hjørner i den, der skal vendes, siger hun.
Konkurrencestyrelsen anfægter, at konkurrencen mellem lægerne er sat ud af kraft, og det har betydet, at færre patienter er blevet behandlet,
Faps afviser Konkurrencestyrelsens kritik, og ifølge formand Carl Johan Erichsen har de praktiserende speciallæger de seneste år behandlet flere patienter, ikke færre, og det er sket uden en tilsvarende stigning i udgifterne på området.
Det anerkender Liselott Blixt.
- Vi bliver bedre til at behandle patienterne, og det betyder, at man kan behandle flere patienter. Men det ændrer ikke ved, at vi har års ventelister hos nogle speciallæger, og så får vi smidt i skoen, at det er fordi, der mangler speciallæger.
- Det er jo en tyk løgn, hvis det viser sig, at det er fordi, vi ikke kan behandle patienterne i oktober, november og december, for der har man nået loftet, siger hun.
Konkurrencestyrelsen har i mere end to år kulegravet speciallægeforeningen Faps i forbindelse med sagen.
Men to dage før Konkurrencerådet på baggrund af Konkurrencestyrelsens indstilling var klar til at offentliggøre sin afgørelse om lægernes adfærd, afskar sundhedsminister Nick Hækkerup i praksis Konkurrencerådet fra at gribe ind og foretage politianmeldelse.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Nick Hækkerup
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub