DF-kandidat trækker sig efter voldssag

Sorø-byrådspolitikeren John Thostrups medlemskab af Dansk Folkeparti har længe hængt i en tynd tråd. Nu har han selv besluttet at trække sig som partiets spidskandidat i Sorø til kommunalvalget den 17. november, skriver sjællandske.dk.

Thostrup er sigtet for grov vold efter et heftigt klammeri med en nabo om en parkeringsplads. Naboen, der fik et snitsår i hånden fra John Thostrups køkkenkniv, er selv sigtet efter den milde voldsparagraf i straffeloven. De siger begge, at de handlede i nødværge.

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, sagde i sidste måned, at John Thostrup vil blive smidt ud af partiet, hvis han bliver dømt. Nu har han selv valgt at trække sig ud af politik.

/ritzau/

I stedet for at vente på udfaldet af en verserende voldssag trækker John Thostrup sig nu som DF's spidskandidat til kommunalvalget i Sorø.

Offentliggjort Sidst opdateret