Man skal ikke tøve med at anbringe børn uden for hjemmet, hvis de lider overlast og er udsat for overgreb, men hvis problemerne bunder i, at forældrene er ressourcesvage, så bør kommunerne i først omgang forsøge at hjælpe hele familien og styrke forældrenes forældreevne.
Det mener Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen. Han er glad for, at Barnets Reform, lægger op til en større indsats for anbragte børn, men ifølge Martin Henriksen bør kommunerne også fokusere mere på de ressourcer, som trods alt findes i langt de fleste udsatte og ressourcesvage familier, for at forebygge, at kommunerne bliver nødt til at fjerne børnene.
- Anbringelser koster mange penge, men det er ikke altid, at de dyreste løsninger er de bedste, siger han.
Når der skal foretages en anbringelse, mener han, at det er vigtigt først at undersøge, om der er en slægtsfamilie - bedsteforældre, mostre osv. - der kan og vil påtage sig opgaven.
- Forskning viser, at børn, der eksempelvis bliver anbragt hos bedsteforældre, klarer sig bedre, end børn i almindelig familiepleje, selv om det er en billigere løsning. Når man lytter til SF og Socialdemokraterne, så kan man få det indtryk, at alle problemer kan løses bare ved at bruge flere penge. Vi bruger faktisk allerede mange penge på udsatte børn i Danmark, men måske kunne vi få endnu mere ud af pengene, siger Martin Henriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde