DF noterer lokalt gennembrud

Dansk Folkeparti har fået sit lokalpolitiske gennembrud, mener partiets næstformand Peter Skaarup, efter at første valgstedsmåling viser en fremgang på 4,4 procentpoint til 10,4 procent af stemmerne.

- Jeg er ikke overrasket over fremgangen. Vores kampagne "stem dansk, også lokalt", er lykkedes, siger han.

Trods slagordet mener han, at partiet også får stemmer fra indvandrere.

- Det er faktisk mange indvandrere, der kommer hen og siger, at de støtter os, siger Peter Skaarup.

De nye pladser i de lokale og regionale råd skal bruges til at få konkret indflydelse på områder som ældrepleje, integration og sygehuse, lyder det.

/ritzau/

Dansk Folkeparti er gået stærkt frem efter en kampagne med ordene "stem dansk, også lokalt". Men indvandrere stemmer også på partiet, mener Peter Skaarup.

Offentliggjort Sidst opdateret