Banen ligger åben, og sandsynlighederne for, at statsministeren efter næste valg hedder Heller Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V) er lige store.
Sådan tolker Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, den seneste meningsmåling i Morgenavisen Jyllands-Posten, der giver et snævert flertal til den blå blok på 50,2 procent.
- Jeg betragter den her måling - og andre af de seneste målinger - som udtryk for, at vi i virkeligheden nu har dødt løb i dansk politik, hvor alt kan ske, siger Thulesen Dahl.
Målingen giver både en lussing til Socialdemokraterne og De Konservative, hvis formænd, Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen, har brugt den seneste tid på belastende personsager.
Ikke mindst Socialdemokraterne rasler omkring fem procentpoint ned siden juni, da oppositionen sad solidt i førertrøjen.
Kristian Thulesen Dahl tror dog ikke, målingen kun er udtryk for S-formandens skattesag.
- Regeringens og Dansk Folkepartis genopretningspakke for økonomien viser vælgerne, at regeringen gør det, der er nødvendigt, mens mange er kommet i tvivl om oppositionens såkaldte fair løsning, siger han og begrunder sin vurdering med, at der ifølge målingen er flyttet stemmer over midten og ikke bare inden for oppositionsblokken.
Den vurdering er Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, er ikke overraskende uenig i.
- Jeg ved godt, at de borgerlige prøver at sige alt mulig andet, men det er skattesagen, der koster os dyrt, siger han til Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker