DF: Sprogtest af alle børn er spild af knappe ressourcer
Fasangårdens Børnehave i Kokkedal bruger iPad som et pædagogisk værktøj. Her sidder Jonathan, William og August og spiller "Fingu", der er en app til iPads. Der skal ikke være obligatorisk sprogtest i børnehaven, som Kommunernes Landsforening (KL) foreslår, mener Dansk Folkepartis børneordfører Pernille Bendixen. Foto: Polfoto/Lasse Kofod
Polfoto/Lasse Kofod
Alle børn bør ikke sprogtestes. Forskelle i niveau kan skyldes forældre, siger DF-ordfører Pernille Bendixen.
Det er forkert at sprogteste alle børn i treårsalderen, som Kommunernes Landsforening (KL), foreslår i et nyt udspil. Formålet er at finde ud af, om børnene har sprogproblemer.
En obligatorisk sprogtest i børnehaven er spild af ressourcer, for pædagogerne kan finde børn med sprogproblemer uden en test.
Det mener Dansk Folkepartis børneordfører Pernille Bendixen om KL's udspil om dagtilbud.
- Når vi ikke har så mange ressourcer, så vil jeg hellere målrette ressourcerne, hvor der er et reelt behov. Masser af børn er fint med sprogligt. De har ikke behov for en sproglig test, siger Pernille Bendixen.
Dermed er hun enig med pædagogernes formand Elisa Bergmann fra fagforeningen Bupl. Børn på to til tre år skal først udvikle sociale kompetencer. Så kan sproget komme senere, mener DF's børneordfører.
- Man kan vente, indtil de har rullet de nye læreplaner ud. Vi skal være meget opmærksom på, at forældrenes uddannelse spiller en meget vigtig rolle i børnenes udvikling og især i sproget, siger Pernille Bendixen.
- Børn af mødre med en længere uddannelse har bedre muligheder for at få gode karakterer matematik og dansk.
I 2010 ophørte tvungen sprogtest. Nu testes kun de børn, som pædagogerne vurderer har sprogproblemer. Danske forskere har vist, at der er op til to års forskel på børns sproglige og sociale kompetencer, når de begynder i skole.
Pernille Bendixen påpeger, at tosprogede børn generelt klarer sig dårligere i skolen end dansksprogede børn. Tirsdag fremsætter børne- og socialminister Mai Mercado (K) et lovforslag om at sprogteste toårige børn, hvis pædagogerne vurderer, at det er nødvendigt for det enkelte barn.
- Man sprogtester toårige tosprogede børn og så giver en målrettet indsats til dem i sprogtilbud, siger Pernille Bendixen.
Hun ærgrer sig over, at KL fremlægger sit udspil "Godt på vej - dagtilbuddets betydning", mens de nye læreplaner rulles ud.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker