Beboerne på Amager skal være sikre på, at der ikke bliver indkaldt til bøn fra en ny moské. Det mener Dansk Folkeparti, som nu vil forsøge at få tinglyst en servitut for en planlagt moske på Islands Brygge.
Forslaget kommer, kort før Københavns Borgerrepræsentation torsdag aften skal sige ja eller nej til byggeriet.
Hvis et flertal stiller sig bag DF's forslag, kan det udskyde beslutningen om moskéen. I forvejen har De Konservative fået udskudt behandlingen af et andet moskébyggeri på Vibevej i Københavns nordvestkvarter.
Her accepterede et flertal De Konservatives krav om, at der tinglyses en servitut på grunden, så moskéen bliver lukket, hvis den indkalder til bøn via højtalere.
- Der er et flertal for, at der ikke bliver indkaldt til bøn fra moskéen på Vibevej. Så er det absurd, hvis man på den anden side vil lade moskéen på Amager indkalde til bøn, siger Karl Ebbesen.
Hvis der er flertal for Dansk Folkepartis forslag, vil det udskyde behandlingen af moskébyggeriet på Amager, indtil servitutten er vedtaget.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker