DI savner hjælp fra integrationssløve kommuner

Selv om langt flere flygtninge og familiesammenførte bliver erklæret jobparate, er der stor forskel på, hvor meget kommunerne får ud af den udvikling. Det siger Steen Nielsen, der er underdirektør i Dansk Industri.

- Der er ret stor forskel på, hvor ivrige kommunerne er for at hjælpe flygtninge i gang. Vi ønsker, at de kommuner, der ikke gør så meget, tager det mere til sig, siger han.

Underdirektøren peger samtidig på, at flere af de personer, der kommer i virksomhedspraktik, senere kommer i beskæftigelse.

Derfor retter han en klar appel til de kommuner, hvor virksomheder står klar til at ansætte flygtninge.

- De kan sørge for at hjælpe med at finde nogle flygtninge til virksomhederne. Der er en hel del kommuner, som ikke er særligt hjælpsomme med det, siger Steen Nielsen

- Hvis kommunen ikke selv har flygtninge, bør den hjælpe med at hente flygtninge i andre kommuner, når der står en virksomhed klar til at tage flygtninge.

Andelen af personer i virksomhedspraktik, der senere er overgået fra offentlig forsørgelse til at få en lønseddel fra en virksomhed, er steget til over hver femte.

Formanden i Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V), påpeger, at kommunerne kan have meget forskellige vilkår.

- Nogle har mange arbejdspladser men ingen flygtninge. Nogle har mange flygtninge og ikke så mange arbejdspladser lokalt, siger han.

- Så det kræver et samarbejde på tværs af kommunegrænser. Både for at lade sig inspirere men også for at få flygtningene til at flytte derhen, hvor arbejdet er.

KL-formanden peger også på, at den større andel af flygtninge, der erklæres jobparate, i høj grad hænger sammen med en ændring i kravene til at være jobparat.

Tidligere skulle der udfyldes eksempelvis cv og ansøgninger på en dansksproget hjemmeside, før flygtninge kunne blive jobparate.

Det krav er nu fjernet, og dermed er adgangen til titlen som jobparat blevet lettere at opnå, mener han.