Det er ikke muligt at sortere ressourcestærke patienter fra, uden at nogle tabes på gulvet.
Det siger Diabetesforeningen til et udspil fra Kommunernes Landsforening om at spare penge på den forebyggende indsats og genoptræning af kroniske patienter ved at lade de de mest ressourcestærke klare sig selv.
- Det er et brud på den typisk danske måde at tænke sundhed på. De rigeste har i forvejen betalt mest over skatterne. Så det er at straffe dem to gange, hvis de også selv skal betale for genoptræning, siger Diabetesforeningens formand, Allan Flyvbjerg.
KL vil indføre et nyt sæt af kriterier, så et kommunalt tilskud til genoptræning og sygdomsforebyggelse ikke afgøres af sygdommens sværhedsgrad, men af borgernes såkaldte egenomsorgsevne i kraft af deres sociale baggrund.
- Vores stereotypiske syn på, hvem der er de svage, holder slet ikke stik i virkelighedens verden, siger Allan Flyvbjerg med henvisning til, at en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i flere år forgæves har forsøgt at lave objektive kriterier for såkaldt egenomsorgsevne.
Han anerkender, at kommunerne har et problem med at få råd til at opretholde sine ydelser til borgerne. Men det problem kan ikke løses i et snuptag.
På diabetikerområdet peger formanden som besparelser på foreningens egne initiativer til at oprette motivationsgrupper og til at uddanne diabetikere til at rådgive hinanden om, hvordan de håndterer deres sygdom.
- Det er den slags mange små facetter, vi er nødt til at stykke sammen. Der er ingen let løsning, siger Allan Flyvbjerg.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde