Digitale valglister giver fire kommuner sved på panden
De digitale valglister er skyld i frustration hos flere borgere på den kommunale og regionale valgdag.
På Twitter skriver Jesper Tidemann, der er kandidat fra Enhedslisten i Københavns Kommune, at flere borgere har forladt valgstedet på Islands Brygge i fortvivlelse over de lange køer, som et nedbrud på det digitale valgsystem har forårsaget.
Flere kilder fortæller til Computerworld, at der har været nedbrud ved flere valgsteder på både Islands Brygge og Østerbro.
It-virksomheden KMD, der står bag det digitale valgsystem, oplyser til Ritzau, at den har assisteret Køge Kommune og Brøndby Kommune på grund af opstartsproblemer.
- Vores supportafdeling har kun modtaget henvendelser fra kommunerne i Køge og Brøndby, hvor der har været enkelte valgsteder med opstartsproblemer, men vi har ikke hørt om store forsinkelser undervejs, siger pressechef i KMD Christoffer Hellmann.
Politiken fortæller, at de 16 valgsteder i Køge Kommune fik oplyst klokken 8.00, en time før de åbnede, at systemet ikke virkede.
Derfor gik man over til den traditionelle metode med kuglepen og udprintede valglister. Kirsten Thrane fra Køge Kommunes valgsekretariat fortæller, at man forsøger at få det digitale og hurtigere system op at køre igen.
Ud over Køge og Brøndby er KMD gennem medierne blevet bekendt med yderligere to kommuner, der har oplevet problemer.
- Vi blevet opmærksomme på problemer ved valgsteder i Københavns Kommune og Høje Taastrup Kommune, som vores support forsøger at komme i kontakt med. De har endnu ikke selv henvendt sig selv, siger han.
KMD's digitale valglister er løbende blevet indført i flere og flere områder siden kommunalvalget i 2005. Ved valget tirsdag benytter valgstederne i 60 ud af landets 98 kommuner helt eller delvist det nye system.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde