Ingen andre har krav på at lytte med, når et sognebarn fortæller en folkekirkepræst om sine allerdybeste hemmeligheder i en sjælesorgssamtale.
Heller ikke hvis der tale om, at en person enten betror præsten, at vedkommende har begået en forbrydelse eller, hvis personen selv har været offer for en, skriver Berlingske Tidende.
Sådan svarer langt de fleste præster i en rundspørge, som avisen har foretaget blandt 330 præster.
86 procent af de adspurgte mener, at der ikke bør ændres på den særlige udvidede tavshedspligt, som præsterne fik i Danske Lov fra 1683. Samtidig siger 75 procent af præsterne, at de ikke skal have anmeldepligt ligesom andre borgere i sager om forbrydelser mod børn og unge under 18 år.
- Der er en visdom i, at vi som samfund har ét sted, hvor vi kan være sikre på, at vores dybeste hemmelighed ikke bliver fortalt videre, siger formanden for Den Danske Præsteforening, Per Bucholdt Andreasen til Berlingske Tidende.
- Man ved, at det er trygt at fortælle de ting, som man ikke kan dele med andre, til præsten, og som præst er det vigtigt at værne om det fortrolighedsrum. Vi mener, at kirken er til for mennesker, og den skal være åben for folk, der står midt i en livskrise, fortsætter han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker