Din livsindkomst afgøres på skolebænken

Men i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slås det fast: Din uddannelse afgør din indkomst igennem hele livet, skriver Politiken.

Og det er ikke små beløb, der er på spil.

Hvis man tæller sammen over et helt arbejdsliv, er der mere end tre millioner kroner i forskel mellem en erhvervsuddannet med laveste indkomst og en person med den laveste længere videregående uddannelse.

Endnu større er skellet, hvis man sammenligner en lægeløn med en sosu-assistent. Her er forskellen mere end 16 millioner over et helt arbejdsliv.

At der vil være en forskel mellem faglærte og længere uddannede, chokerer nok de færreste.

Men at skellet er så stort, burde især motivere de unge, mener Peter Erling Nielsen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet:

- Det er for mig at se ikke overraskende, at der faktisk er god ræson i at lade sig uddanne. Men der er unge i den offentlige debat, der mener, de mangler incitament, siger han til Politiken og uddyber:

- Det kan godt være, at det er smart at få et job i Netto lige nu, da det er bedre økonomisk. Men hvis du ser på livsindkomsten, ser man ofte, at man får et længere liv og et økonomisk bedre liv ved at have en høj uddannelse.

Den iagttagelse er Las Olsen, forbrugerøkonom i Danske Bank, enig i:

- Der er virkelig god grund til at tænke langsigtet. Det kan godt være, at du ikke får brug det lige her og nu, men sikkerheden er langt større for uddannede, siger han til Politiken.

Høj jobsikkerhed og god løn er de to ting, som betyder mest for ens livsindkomst.

Derfor kan det også lyde tiltalende, når man i en ung alder får tilbudt en høj løn i et ufaglært arbejde. Analysen viser, at ufaglærte i alderen 18-24 år typisk her tjener knap otte procent af deres livsindkomst.

Men det er langtfra en økonomisk gulerod, som de unge skal lade sik lokke af, fordi netop jobsikkerheden mangler, påpeger Peter Erling Nielsen fra Københavns Universitet.

/ritzau/