Næste gang du sender en pakke på posthuset, bliver den også fotograferet. Fremover vil Post Danmark nemlig fotografere alle pakker, der bliver sendt rundt i landet.
Post Danmark vil blandt andet bruge fotos af pakkerne, når kunderne klager over forsinkede, bortkomne eller beskadigede pakker.
- Billederne viser meget tydeligt, hvis en pakke eksempelvis ikke har været pakket forsvarligt ind, eller hvis modtagerens adresse er forkert. På den måde kan vi hurtigt få fakta på bordet, når en kunde ringer og ikke kan forstå, hvor en pakke er blevet af, og vi kan hurtigere afhjælpe problemer, siger Kent Kristensen, chef for kundeservice i Post Danmark.
Pakkerne bliver automatisk fotograferet i postvæsnets sorteringsmaskiner.
Post Danmark omdelte i 2008 mere end 40 millioner pakker, og 0,14 procent af dem førte til klager. Generelt er antallet af reklamationer faldet med en fjerdedel over de seneste to år.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie