Armbånd, halskæder og ringe kan andet end at pynte. Næsten hver femte smykke indeholder ulovlige mængder af bly, der kan være skadeligt for helbredet.
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i alt undersøgt 114 smykker og 24 af dem, eller knap hvert femte, indeholder det miljøfarlige tungmetal bly.
- Det er ikke godt nok, at knap hvert femte smykke igen indeholder ulovligt bly, siger Birte Børglum, der er leder af Kemikalieinspektionen.
I to af smykkerne var indholdet så højt, at det kan udgøre en decideret sundhedsfare. Der er nu udstedt salgsforbud for samtlige af de ulovlige smykker.
Det er anden gang, at smykkestativerne i supermarkeder, tøjforretninger og guldsmedebutikker kontrolleres. Sidste gang var den også gal med cirka 20 procent af smykkerne.
Ovenikøbet er fem af importørerne gengangere, som også fik et salgsforbud i 2008.
- Derfor vil vi overveje at politianmelde ved gentagelsestilfælde, siger Birte Børglum.
Da det er umuligt at se, om smykker overskrider grænserne for indholdet af bly, anbefaler styrelsen smykkebærere at følge tre råd:
1. Tag ikke smykker i munden
2. Undlad at sove med smykker på
3. Dyrk ikke sport med smykker på
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde