Steffen Smidt, afdelingschef i Udenrigsministeriet og én af Danmarks mest erfarne diplomater, overtager det hul, som den fratrådte afdelingschef Thomas Becker efterlader i Klima- og Energiministeriet.
I en mail til Ritzau oplyser ministeriet, at Steffen Smidt gennem lang tid har været involveret i klimaforhandlingerne.
Derfor tiltræder han allerede mandag sin ny stilling for at indgå i det forhandlingsteam, der er nedsat med henblik på klimatopmødet i København i december.
To måneder før topmødet valgte Thomas Becker at sige sin stilling op, og han blev fritaget for tjeneste med omgående virkning. Hverken Becker selv eller klimaminister Connie Hedegaard (K) ønsker at give nogen begrundelse for afdelingschefens fratræden.
Lørdag kunne DR Nyheder oplyse, at rod i regnskaberne er en medvirkende årsag til, at Thomas Becker ikke længere varetager posten som Danmarks chefforhandler. DR Nyheder har fået aktindsigt og modtaget en 18 sider lang redegørelse, der går tilbage til den 13. marts.
Af redegørelsen fremgår, at Thomas Becker i marts modtog en skriftlig advarsel for rod med rejsebilag og restaurationsregninger. Gentagelsestilfælde, hed det, ville være ensbetydende med afskedigelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker