Knap to uger efter, VisitDenmark måtte droppe kontroversiel video, siger administrerende direktør Dorte Kiilerich nu farvel. Hun har valgt selv at sige op, oplyser turismeorganisationen.
Dorte Kiilerich forsvarede i flere dage indædt den omstridte Karen-video, der var lagt på internettjenesten Youtube for at lokke turister til Danmark. Videoen viser den unge kvinde Karen, der ikke kan huske navn og nationalitet på faderen til sin søn. Videoen viste sig at være en løgnehistorie, og VisitDenmark måtte fjerne den efter få dage.
Bestyrelsesformand Georg Sørensen siger i en pressemeddelelse, at den nu tidligere direktør har brændt for at skabe resultater for dansk turisme.
- Vi tager Dortes beslutning til efterretning. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige Dorte en meget stor tak for hendes kæmpe indsats for VisitDenmark og dansk turisme, siger Georg Sørensen.
Det bliver direktørerne Flemming Bruhn og Lars Erik Jønsson, der vil tage sig af Dorte Kiilerichs opgaver, indtil der er fundet en afløser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned