274 kroner. Det er prisen for 14 identiske fødevarer i Rema 1000, Bilka, Kiwi Minipris, Lidl og Netto.
Fakta er kun 2,5 kroner dyrere, mens traditionelle supermarkeder som SuperBrugsen gennemsnitligt blot er 11 kroner dyrere.
En ny prisundersøgelse foretaget af gratisavisen 24timer afslører, at det ikke betaler sig at købe ind i de såkaldte discountsupermarkeder.
De er nemlig ikke mærkbart billigere end traditionelle supermarkeder som Kvickly, SuperBrugsen, Føtex og SuperBest, hvor udvalget er større, og hvor der er indført lavprissortimenter, som kan matche discountsupermarkedernes.
- Prisforskellen er så lille, at den alene ikke kan retfærdiggøre at handle i en discountbutik, siger Hans Rask Jensen, der forsker i forbrugeradfærd på SDU i Sønderborg.
I de dyreste supermarkeder, SuperBrugsen og Kvickly, kostede de 14 fødevarer præcis 286,90 kroner. Netto var med 273,96 kroner billigst, viser pristesten.
- Det er interessant, at discountsupermarkeder, der markedsfører sig med discountpriser, har samme priser som almindelige supermarkeder, siger kontorchef Camilla Hesselby fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til 24timer.
Den internationalt anerkendte brandingekspert Martin Lindstrøm siger, at undersøgelsen afkræfter en udbredt misforståelse, nemlig at discountsupermarkederne i Danmark er billige
- Dygtige danske forretningsfolk har med reklamer og branding hjernevasket forbrugerne til at tro, at priserne er lave. Faktisk er de så dygtige til det, at de ikke behøver være billige, fortsætter han i 24timer.
Enhedslisten kræver en undersøgelse af priskonkurrencen. Partiets fødevareordfører, Per Clausen, kalder det overraskende, at discountbutikkerne ikke er betydeligt billigere end de øvrige supermarkeder.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde