Et besøg på posthuset kan i fremtiden blive et besøg hos en automat. Efter forsøg i otte byer udvider Post Danmark nu ordningen med selvbetjeningsautomater til postkunderne og opstiller 30 postautomater over hele landet. Automaterne kan blandt andet veje, måle og beregne prisen på både breve og pakker og udskrive pakkelabels og selvklæbende portomærker.
Post Danmark begynder at sætte selvbetjeningsautomaterne op i midten af september og forventer, at de fleste af dem vil være på plads, inden julehandlen for alvor begynder.
- Vi har en forventning om, at PostSelv vil blive flittigt brugt op til jul, hvor der er rigtig mange kunder på landets posthuse og i postbutikkerne, og mange sender gaver til familie og venner, siger chef for Post Danmark Privatkunder, Henrik Larsen.
De otte testmaskiner blev sidste år brugt knap 50.000 gange og har i år været brugt 32.000 gange.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker