DMI advarer om risiko for hagl og torden onsdag
Særligt over Nordøstjylland, Djursland, Sjælland og Bornholm er der risiko for, at bygerne fra onsdag morgen kan blive intense nok til, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Skybrud, hagl og torden kan onsdag ramme flere steder i Danmark, lyder det fra DMI.
Der er onsdag risiko for lokale skybrud, hagl og torden i det nordøstlige Jylland, Sjælland samt Bornholm.
Sådan lyder det tidligt onsdag morgen i en varsling fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
- En koldfront skal i løbet af natten bevæge sig ind over Danmark fra sydvest. På forsiden af koldfronten strømmer varm, fugtig og ustabil luft op over Danmark, lyder det.
- Det er mødet mellem denne ustabile, fugtige luftmasse og koldfronten sydvestfra, der sammen skaber de rette betingelser for, at kraftige byger kan dannes.
Særligt over Nordøstjylland, Djursland, Sjælland og Bornholm er der risiko for, at bygerne fra onsdag morgen kan blive intense nok til, at der falder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.
Det er kriteriet for skybrud.
- Derudover kan der også være hagl og torden i forbindelse med bygerne og lokalt måske kraftige vindstød, lyder det i varslingen.
Først på eftermiddagen ventes koldfronten at have passeret Sjælland videre mod Bornholm.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned