- Der er risiko for islag. Selvom lufttemperaturen stiger, er det ingen garanti for, at det ikke er glat, da vejbanernes temperaturer holder sig under frysepunktet hele formiddagen igennem, oplyser vagthavende Bill Vejdegren fra DMI.
I løbet af morgen- og formiddagstimerne kommer der regn ind over Jylland. Vejenes temperatur stiger langsomt, og når den våde nedbør rammer de kolde kørebaner, fryser den til is.
I løbet af dagen breder nedbøren sig til Fyn, Sjælland og Bornholm.
- Det er især nordjyderne, som har størst risiko for is på vejene, da nedbøren falder her først. Når regnen kommer frem til Sjælland, er vejenes temperaturer steget, siger Bill Vejdegren.
Nordjyllands Politi oplyser, at saltbilerne kører overalt i regionen fra morgenstunden, da der normalt opstår flere ulykker, når der er islag.
- Vi har færre uheld, når det bare sner. For når bilisterne kan se sne, så sætter de farten ned, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.
Selvom der bliver saltet på kørebanerne, skal bilisterne stadig være påpasselige, når de sætter sig bag rattet.
- Uanset hvad skal man passe på, for saltet dækker ikke hundrede procent. Der kan stadig være ispletter, oplyser Bill Vejdegren.
Natten til torsdag faldt temperaturerne flere steder i landet til omkring fem graders frost, men termometeret vil i løbet af dagen stige til mellem to og syv plusgrader.
Islag dannes selvom regnen ikke er underafkølet. Det er den kolde flade, der får vandet til at fryse.
Isslag med to s'er er underafkølet regn, hvor vanddråberne fryser til is, da de rammer en kold flade, skriver DMI på sin hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde