DMI: Regn og torden fortsætter de kommende dage
Bygevejr med risiko for torden vil også præge det danske vejr de kommende dage. (Arkivfoto) Foto: Kristian Juul Pedersen/Ritzau Scanpix
Kristian Juul Pedersen/Ritzau Scanpix
DMI registrerede onsdag knap 1800 lynnedslag over land i Danmark, og der vil komme flere til de næste dage.
Trods to dage med kraftige regnbyger og torden flere steder i landet, ser det våde vejr ud til at fortsætte, lyder det fra DMI.
- Der kommer bygevejr og torden de kommende dage. Hvor tordenbygerne rammer, er ikke til at sige, men regnen bliver til hele landet.
- Hvis man ikke vil have, at det skal regne, bliver søndag den bedste dag. Her ser det ud til, at det vil holde tørt måske med undtagelse af Bornholm, siger Jesper Eriksen, vagthavende meteorolog ved DMI, torsdag morgen.
I onsdagsdøgnet registrerede DMI i alt lige under 1800 lynnedslag over land og mindst to skybrud på den københavnske vestegn.
Muligvis har der også været et skybrud på Fyn, fortæller Jesper Eriksen.
- Tordenvejr lever af varme og fugtighed, og Danmark ligger lige på grænsen mellem kold og varm luft, og derfor får vi mange lynnedslag.
- Det afhænger af, hvordan høj- og lavtryk positionerer sig omkring Danmark. Sidste år på denne tid havde vi for eksempel tørke, fordi et højtryk havde låst sig fast over Danmark.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned