Snevejret, som har ramt Jylland i dag, er på vej ind over Sjælland. Sådan lyder meldingen fra Danmarks Metereologiske Institut (DMI).
- I øjeblikket regner det, og midt på aftenen falder temperaturen, så det går over i slud og tøsne, fortæller Mogens Rønnebek, vagthavende metereolog ved DMI.
Men på trods af at snevejret har givet problemer for trafikken i især Jylland, vurderer Vejdirektoratet ikke, at snevejret kommer til at skabe store problemer på Sjælland, når det rammer midt på aftenen.
- Den værste myldretid vil nok være overstået, inden snevejret sætter ind, så vi vurderer, det først er i morgen tidlig, man skal tage sig ekstra forholdsregler. Udfordringen er, at vi får frost fra i aften og i nat, siger Christian Askou, informationsmedarbejder ved Vejdirektoratet.
Det er dog stadig i Jylland, at problemerne er størst med sneen, og derfor har Falck rykket ud til mindst 540 biler i problemer.
- Det er fortsat den nordlige del af Jylland, hvor vi aktuelt set ser de største udfordringer, og hvor der er sneglat mange steder, siger Christian Askou, Vejdirektoratet.
Vejret har givet trafikale problemer i Hobro, hvor kommunen har været nødt til at fraråde borgere at køre bil i byen i en periode tirsdag for at få ryddet vejene for sne.
På landsplan har Falck frem til kl. 16.30 rykket ud til i alt 587 biler, der skulle trækkes fri.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde