DMI: Stormen er drevet over
Vinden er mandag aften løjet så meget af over Danmark, at DMI kan ophæve stormvarslet for hele landet - undtagen det allerøstligste hjørne.
- Der er fortsat varsel om storm for Bornholm. Resten af aftenen stormende kuling til storm, 20 til 25 m/s med vindstød op til stærk storm. I resten af landet ophører stormvarsel og i Nordjylland også risikovarsel, skriver DMI på sin hjemmeside.
Samtidig fraråder de fleste politikredse ikke længere al udendørs færdsel.
Senest har politiet i Nordsjælland, København og på Københavns Vestegn ophævet varslet om at man skulle undgå al udkørsel og unødig ophold udendørs.
Politiet opfordrer dog til, at man fortsat er særligt opmærksom, når man færdes udendørs.
Med ophævningen af stormvarslet kan oprydningen for alvor gå i gang efter stormen, som har raset i store dele af landet, og som efterlader store materielle skader. Der meldes om væltede træer, stilladser og lastbiler over hele landet, og flere steder er tage revet af huse.
Flere mennesker er kommet til skade, og mandag aften meldes desuden om én omkommen under stormvejret i Nordsjælland.
Stormen bød ifølge TV2 Vejret på de højeste vindhastigheder, der nogensinde er målt i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker