Danmark slipper for mere syndflod efter et skybrud med godt 100 millimeter nedbør onsdag i Billund. Selv om danskerne ikke undgår stedvise byger, slår vejret om fra den seneste uges varme og fugtige vinde fra syd-sydøst til vestenvind.
Det siger DMI's vagthavende Michael Christiansen.
- Vi får en helt anden vejrtype. Hidtil har vi haft vinden fra syd-sydøst med rigtigt varm og fugtig luft, som kan generere tordenbyger. Nu går vi over i mere vestligt orienteret vind, som kan give byger. Det skal nok smide nogle millimeter regn af sig, men slet ikke i dén kaliber, siger han.
Mens syndfloden er forbi, minder vejret mere om omkvædet "byger, der går og kommer, dét er den danske sommer", forklarer Michael Christiansen.
Onsdag aften aftog vejret over 40-50 millimeter regn i Midtjylland, til godt 10 millimeter nedbør i Nordjylland, hvor det stadig regner, forklarer han.
- Det har aftaget, jo længere det kom nordpå fra Billund-kanten og et lille stykke nordpå, siger Michael Christiansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker