DMI varsler kraftig regn og skybrud
Det voldsomme vejr påvirkede både trafikken til vands, til lands og i luften, hvor blandt andet den kollektive trafik var præget af aflysninger og forsinkelser. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Særligt den østlige del af Danmark vil lørdag eftermiddag og aften blive ramt af uvejr.
Det danske ustadige sommervejr ser ud til at fortsætte.
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) varsler om kraftig regn og lokale skybrud lørdag formiddag.
Det skriver instituttet på sin hjemmeside.
Det er særligt den østlige del af Danmark, der bliver ramt af uvejret.
- I eftermiddag og i aften kan regnen stedvis blive ret kraftig, og lokalt kan der forekomme skybrud, skriver DMI.
Varslingen gælder store dele af Fyn samt Langeland, Sjælland, Lolland og Falster.
Der er desuden udsendt et varsel om risiko for kraftig regn og lokale skybrud for den sydlige og østlige del af Jylland samt det vestligste Fyn.
En risikomelding er den mildeste varsel i DMI's varslingssystem med fire kategorier.
DMI varsel er andet mildeste.
I starten af ugen hærgede voldsomt vejr med vindstød af stormstyrke, der blandt andet sendte trampoliner flyvende i luften og væltede træer.
Det voldsomme vejr påvirkede både trafikken til vands, til lands og i luften, hvor blandt andet den kollektive trafik var præget af aflysninger og forsinkelser.
Senest har forsikringsselskabet Topdanmark meddelt, at have modtaget 1060 skadesanmeldelser i kølvandet på det uvejr, der ramte Danmark mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde