DMI varsler om skybrud flere steder søndag aften
Ifølge DMI kan følgende området blive ramt: Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Sønderjylland, Billund, Odder, Trekantsområdet, Samsø, Esbjerg, Fanø, Vejen, Horsens og Hedensted. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Byger fra Holland og Nordtyskland rammer Sønderjylland ved 17-tiden og bevæger sig derefter nordøst over. Også varsel for Lolland-Falster.
Der er søndag aften risiko for skybrud flere steder i landet.
Det oplyser DMI, der råder til at være opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende områder som eksempelvis kældre og vejbaner.
Bygerne, der potentielt kan indeholde voldsomme regnskyl, kommer fra Holland og Nordtyskland i løbet af eftermiddagstimerne.
- Vi forventer, at det rammer Sønderjylland ved 17-tiden, og så bevæger de sig videre mod nordøst over Fyn og Sjælland i de tidlige aftentimer.
- Det er lidt usikkert, hvor kraftige de her byger bliver. Men der er risiko for, at der lokalt kan være skybrud i de her byger, siger vagtchef hos DMI Thyge Rasmussen.
Et skybrud er defineret ved, at der falder mere end 15 millimeter vand på 30 minutter.
Ifølge DMI kan følgende området blive ramt af skybrud: Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Sønderjylland, Billund, Odder, Trekantsområdet, Samsø, Esbjerg, Fanø, Vejen, Horsens og Hedensted.
Nordjyllands Beredskab kommer på Twitter med en opfordring til de nordjyske borgere.
- Brug eftermiddagen på at få fastgjort trampolinen og få sikret de træer, der står usikkert efter sidste storm. Flyt også løse genstanden indenfor i skuret, skriver beredskabet.
Trekantsområdets Brandvæsen opfordrer på Twitter folk til at kontrollere afløb for blade med videre, så vandet har de bedste betingelser for at løbe væk.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker