DMI varsler skybrud over Syddanmark
Den tidlige eftermiddag torsdag vil byde på skybrud over Fyn og Sønderjylland, varsler DMI.
Der er vand og torden fra oven på vej ned over Lolland Falster, Fyn og Sønderborg. DMI varsler skybrud og torden indtil klokken 14.
Torsdag aften er der risiko for, at Sjælland og Bornholm også rammes af samme omgang.
I sin varsling udsteder DMI følgende advarsel:
- Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.
- Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed.
DMI forventer, at de pågældende områder kan få mellem 15 og 25 millimeter regn på 30 minutter. Samtidig er der risiko for kraftig torden med vindstød over 15 meter i sekundet.
Intet i varslingen kategoriseres som "farligt vejr". Det er derimod "voldsomt vejr" eller "risiko for voldsomt vejr".
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet