Det bliver meget dyrt for samfundet at betale store erstatninger til landmænd i klemme, hvis den nuværende strøm af miljøgodkendelse fortsætter uden hensyn til snarlige nye miljøkrav.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening, som nu opfordrer miljøminister Troels Lund Poulsen (V) til at indføre et totalt stop for nye godkendelser til at udvide landmændenes husdyrbestand. Stoppet skal gælde, indtil de længe ventende nye vand- og naturplaner er på plads.
- Lige nu giver kommunerne efter pres fra miljøministeren udvidelsestilladelser til landbruget i en lind strøm uden, at man ved, om der bliver behov for at stramme yderligere op på miljøreglerne. Når de stærkt forsinkede miljøplaner for vand- og naturplanerne kommer om kort tid, er der nogen, der kommer til at betale erstatninger til landbruget, som jo har handlet i god tro. Og det kan blive meget dyrt, siger præsidenten i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.
Hun peger på erfaringer fra Holland, hvor der tidligere er udbetalt store erstatninger til landmænd, da et nyt nitratdirektiv gjorde det nødvendigt at stramme miljøreglerne over for landbruget.
- Hvis miljøministeren ikke meget snart melder ud om vandplanerne, så er det eneste rigtige, at han i stedet sætter et midlertidigt stop for nye husdyrgodkendelser. Det bør gælde, indtil vi kender rammen for, hvor meget landbruget må udlede i Danmark fremover af bl.a. fosfor og nitrat, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker