DNA-hjemmetests truer mulighed for anonym sæddonation

Muligheden for at være anonym sæddonor er truet af DNA-hjemmetests.

Det siger Mikkel Heide Schierup, professor ved Center for Bioinformatik ved Aarhus Universitet, til Berlingske.

Han forklarer, at det hele tiden bliver lettere at finde frem til donorer, da dna-databaserne vokser støt.

- Det er svært at sige med hvilken hastighed, men det vokser støt, siger han.

I artiklen beskrives en sag, hvor en kvinde, avisen kalder Sarah, finder frem til sin far, der i artiklen kaldes Mikael. Han var anonym sæddonor i 1990'erne.

Ingen af de to ønsker at stå frem med deres rigtige navne af hensyn til deres familier.

I Sarahs tilfælde lykkedes det med en ganske præcis test at finde frem til sin donorfars identitet, da hun via dna-testen fik at vide, hvem der var hendes faster og farfar.

Mindre præcise svar - for eksempel blot en mulig kusine - kan dog også indsnævre feltet af mulige donorer markant - måske til omkring fem personer.

Så er anonymiteten i praksis brudt, forklarer Mikkel Heide Schierup til avisen.

DNA er en forkortelse af deoxyribonukleinsyre og udgør arvematerialet i alle levende organismer.

Udfordringer med anonyme sæddonationer er flere gange blevet diskuteret de seneste år.

I et debatindlæg i Information i 2022 beskrev antropolog og donorbarn Natasja Windfeld, at hun fandt sin far efter en DNA-test, og at der også findes andre metoder til at finde frem til anonyme sæddonorer:

- Fuld anonymitet er således ikke længere en reel mulighed. Derfor undrer det mig, at anonym sæddonation stadig er muligt, skrev hun.

Den nuværende ordning i Danmark blev vedtaget af Folketinget i 2012.

Her kan forældre i fertilitetsbehandling med fremmede kønsceller vælge, om de ønsker en ikke-anonym eller anonym donor, og ligeledes kan donor selv til- eller fravælge anonymitet.

Når donor er anonym, oplyses en basisprofil med oplysninger om donors hudfarve, hårfarve, øjenfarve, blodtype, højde og vægt.

/ritzau/