Huller i de centrale personregistre kan føre til groteske situationer, hvor pårørende ikke får besked om, at ældre familiemedlemmer dør og begraves. Det skriver Berlingske Tidende.
Et eksempel på dette er 82-årige Greis Jørgen Greisen, der døde i januar. Selv om han i testamentet nævnte pårørende og venner, kontaktede myndighederne i København hverken svogeren, som bor i Vietnam, eller afdødes venner i Danmark. Greis Greisen blev derfor begravet uden familiens viden i de ukendtes grav på Bispebjerg.
Sagen er usædvanlig, men ikke enestående. Københavns Kommune begraver årligt 350 personer, der ikke har pårørende. Men da de centrale personregistre ikke registrerer alle pårørende, sker det, at kommunen begraver afdøde, som har pårørende - men som ikke får besked, forklarer Karen Hansen, regnskabschef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
- Vores erfaring er, at registret ikke er fuldt dækkende. Så sker der jo det, at vi kommer til at begrave, uden familien ved det. Men dertil skal siges, at vi begraver afdøde med pli og sømmelighed, siger Karen Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde