Dødstruslen mod den muslimske samfundsdebattør og kvinderettighedsforkæmper Mona Eltahawy er nu sporet til Egypten.
Eltahawy deltager onsdag i et debatarrangement under Århus Festuge, og hun blev opmærksom på truslen, da hun søndag aften læste sine mail på hotellet i den jyske hovedstad.
- Det var sådan set en lettelse, at dødstruslen ikke kom fra Danmark, så der er ikke nogen overhængende fare, siger Mona Eltahawy til Berlingske Tidende.
Århus Festuge orienterede mandag Politiets Efterretningstjeneste (PET) om, at hun havde modtaget dødstruslen i Århus.
En repræsentant for PET siger til Ritzau, at efterretningstjenesten ikke ønsker at fortælle, hvilke foranstaltninger den træffer i forbindelse med onsdagens arrangement.
Her skal Mona Eltahawy i en samtale med journalisten Martin Krasnik fortælle om sit syn på forholdet mellem Østen og Vesten.
Borgmester Nicolai Wammen (S) fordømmer dødstruslen, men forsikrer samtidig, at festugen gennemføres som planlagt.
Truslen mod Eltahawy kædes sammen med, at hun i søndags i en artikel i Washington Post kritiserede forlaget Yale University Press, fordi det ikke vil gengive Muhammed-tegningerne i en kommende bog om sagen, "The Cartoons that Shook the World".
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker