Tre studerende på SOSU-uddannelsen i København er blandt de unge døve, som nu bliver bedt om at udskyde studiestarten. SU-Styrelsen og tolkebureauet Center for Døve kan nemlig ikke finde en tegnsprogstolk til dem, selvom der står flere freelancetolke klar til at overtage opgaven.
- Det er ikke rimeligt. Når man er i gang med en uddannelse, forventer man selvfølgelig, at man kan få en tolk. Fandtes der ikke ledige tolke, var det noget andet. Men jeg har svært ved at acceptere, at der ikke kan findes en fornuftig løsning, når der netop er ledige tolke, siger Asger Bergmann, der er landsformand for Danske Døves Landsforening.
SU-Styrelsen er ansvarlig for, at de døve kan få en tolk. Men opgaven er blevet udliciteret til Tolkecenter Danmark og Center for Døve (CfD), og de kan ikke levere tegnsprogstolke nok. SU-Styrelsen har haft krisemøde med CfD, der er ansvarlige for tolkningen i den konkrete situation, men har nu opgivet at finde en løsning for de døve uden tolk.
- Vores foreløbig konklusion er, at der ikke er noget at gøre. Det er selvfølgelig uheldigt for de enkelte studerende, som nu må sande, at de får udskudt deres uddannelsesstart. Leverandøren har efter vores opfattelse gjort alt, hvad der står i deres magt, siger Susanne Anthony, der er chef for specialpædagogisk støtte i styrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker