Sidste år kom kun 26 børn til verden i Danmark med diagnosen Downs syndrom.
Årsagen er den landsdækkende screening af fostre for det, der også kendes som mongolisme.
Da screeningen blev indført som et tilbud til alle gravide i 2004, faldt antallet af fødte Downs-børn til det halve.
Siden er antallet blevet ved med at falde, og der er udsigt til endnu færre børn med mongolisme i fremtiden, skriver avisen 24 timer.
I øjeblikket foretages der nemlig forsøg på flere hospitaler, som skal gøre diagnostikken af fostrene endnu mere præcis. Så præcis, at stort set alle tilfælde vil kunne opdages.
Brita Mannick Laursen, formand for Landsforeningen Downs Syndrom, er forfærdet over udviklingen.
- Der bliver brugt kæmpemæssige ressourcer hver eneste dag på at drive klapjagt på mennesker med Downs syndrom. Det er meget diskriminerende, siger formanden, som selv har en datter på seks år med mongolisme.
I landsforeningen for udviklingshæmmede, LEV, er formand Sytter Kristensen også ærgerlig over, at der nu fødes så få børn med Downs syndrom.
Ifølge formanden fjerner man en gruppe borgere, "som i stor udstrækning har været ambassadører for de udviklingshæmmede".
Afdelingslæge Peter Saugmann-Jensen i Sundhedsstyrelsen har ingen holdning til de stadig færre tilfælde af nyfødte med Downs Syndrom.
- At kvinderne har muligheden for at træffe et valg, er afgørende, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker