Fire chefer ryger ud, en enkelt skifter kontor og to direktørstillinger bliver nedlagt.
DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har strammet op i toppen af mediehusets hierarki for at skærpe profilen som Danmarks førende public service-kanal.
- Vi har lagt en strategi, hvor der er fokus på public service. Den strategi skal DR Medier være garant for at implementere. Det er blevet tydeliggjort nu, og det vil ske i samarbejde med alle afdelinger, siger hun og fortsætter:
- Det her er ikke en spareplan, men en justering af den struktur, vi vedtog i 2009. Vi har fået strategien på plads, og nu er tiden inde til at organisere os bedst muligt.
Justeringerne kommer efter, at Maria Rørbye Rønn har fremlagt en strategi for "Et skarpere DR", hvor DR satser på styrket public service og mere indhold med "kant og substans".
Bestyrelsen i DR har godkendt ændringerne i organisationen, der betyder, at underdirektør Merethe Eckhardt, musikchef Ole Mølgaard og markedsføringsdirektør Thomas Hertz mister jobbet.
Ud er også røget nu tidligere mediedirektør Mikael Kamber, som fik posten for godt et år siden.
Mikael Kambers plads overtages af Gitte Rabøl, tidligere direktør af det nu nedlagte DR Oplysning.
Maria Rørbye Rønn vil ikke kommentere, hvorvidt Gitte Rabøl er bedre kvalificeret til jobbet som mediechef end den nu fyrede Mikael Kamber.
- Det afgørende for mig er at sige, at bestyrelsen har peget på Ditte Rabøl som ny direktør, og jeg er sikker på, at vi med denne organisering har det bedste grundlag fremadrettet, siger hun.
Op til Marie Rørbye Rønns udnævnelse som generaldirektør i februar mente flere eksperter, at Mikael Kamber var i spil til posten.
Men om der er en sammenhæng mellem hans mulige kandidatur og hans afgang fra DR, vil generaldirektøren ikke kommentere.
- Det kan jeg slet ikke udtale mig om, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker